MOSEHUSET - Psykologisk Konsultation

DP-Logo
web_06

Forældrerådgivning

Det er skønt at være forældre – og nogle gange svært. De fleste gange finder I selv ud af at komme videre, alene eller via gode råd fra familie og venner. Men så er der også de gange, hvor I føler jer helt kørt fast. I de situationer kan det være godt at tale med en udenforstående fagperson. I min tid som psykolog, har jeg talt med mange forældre om så forskellige problemer som delebørn, søvnproblemer og kronisk sygdom.

Hvordan foregår forældrerådgivning? En forældrerådgivning i Mosehuset er en samtale, hvor I får hjælp at blive klarere på, hvad problemet er, og hvordan I bedst løser det i netop jeres familie. Det er meget forskelligt, hvor mange samtaler forældre har brug for, men det mest almindelige er 1-3. Hvor lang tid, der skal gå mellem samtalerne, er helt op til jer. Som hovedregel kan man sige, at jo voldsommere problemet griber ind i jeres families liv, jo oftere er det nødvendigt at mødes. Typisk vil der gå 14 dage imellem samtalerne i starten, og derefter 1 måneds tid.